Agility hos Vovvov er en aktiv og engagerende træningsform, hvor både hund og ejer får brugt både krop og hjerne. Det styrker relationen, samarbejdet og ikke mindst hundens selvtillid og kropskontrol.
På holdet introduceres de mest almindelige agility-forhindringer som vippe, tunnel, slalom, bom og A-spring. Vi arbejder med leg og glæde som drivkraft og med belønningsbaserede metoder som redskab. Fokus er på at opbygge hundens forståelse for øvelserne og føreens evne til at guide og støtte.
Da agility indebærer mange spring og fysiske udfordringer, har vi særlig opmærksomhed på hundens alder og fysiske udvikling. Springene justeres i højde eller lægges helt ned, så alle kan være med, uanset niveau. Nogle kalder det soft agility, men effekten er den samme: styrket samarbejde og glade, trætte hunde.
Træningen indeholder bl.a.:
• Grundlæggende føring og samarbejde
• Træning i at passere forhindringer med selvtillid
• Brug af legetøj og godbidder som motivation
• Teknikker til belønningsbaseret indlæring
Praktisk info og pris:
• Max 4 deltagere pr. hold for mest muligt udbytte
• Niveau: begyndere og letøvede
• Forløb: 4 træningsgange à ca. 1 time
• Sted: Caroline Amalie Vej 33, 2800 Lyngby
• Pris: 625 kr. pr. forløb, betales via MobilePay 248986 til Vovvov efter 1. gang
Husk at medbringe:
• En lille måtte, som hunden kan hvile på mellem øvelser
• Legetøj, som hunden elsker
• Masser af lækre godbidder